Formålet med Sortsundersøgelsen er, at frøsektoren for hver af frøafgrøderne kan sammenligne udbyttepotentialerne for de enkelte sorter. Frøsektoren kan dermed anvende resultaterne fra Sortsundersøgelsen i forbindelse med afgrødeplanlægning og optimering af frøproduktionen.
Sortsundersøgelsen udarbejdes og offentliggøres hvert år, hvilket betyder, at der opnås en kontinuitet i datamaterialet, så den dyrkningsmæssige årsvariation kan indgå i vurderingen af det enkelte års resultater.
Sortsundersøgelsen 2010 udarbejdes af Videncentret for Landbrug, Planteproduktion i samarbejde med Dansk Frøhandlerforening og Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen.